Forskning

For at kunne redde en art fra at uddø, skal man vide hvad der er årsagen til problemet og hvordan det løses.
Fra tidligere forskning ved vi ret præcist hvorfor kirkeuglen er truet og hvad der skal gøres for at genoprette bestanden: Mangel på føde i yngletiden, som fører til at æg forlades og unger dør af sult. Det er også fra forskning at vi ved, at det er først og fremmest er smågnavere og store insekter som mangler i Danmark, og at disse helst skal findes inden for få hundrede meter fra reden.

Du kan læse meget mere om det forskningsbaserede vidensgrundlag her

Vi mangler imidlertid fortsat at finde ud af hvordan man mest muligt effektivt forbedrer kirkeuglens fødegrundlag gennem habitatforbedringer. Det arbejder vi nu på at finde ud af som en del af bestandsgenopretningsarbejdet.

Igangværende forskning:

Habitatforsøg

I forbindelse med projektet, undersøger vi om vi ved at habitat-forbedre et areal på ca. 1 hektar (lidt mere end en fodboldbane) kan få kirkeuglepar til at få mindst 2½ unge på vingerne i gennemsnit per år (det antal unger de skal producere for at bestanden er stabil) uden fodring.

Vi skal også undersøge hvordan dette gøres så nemt som muligt i praksis.

I 2021 blev der i fire kirkeugleterritorier udlagt omkring 1 hektar, hvor græsset fik lov at gro. I 2022 vil dette græstæppe udgøre levesteder for markmus og andre smågnavere som kirkeuglen lever af. Græsset forventes også at ville udgøre levesteder for insekter.

Græsset udlægges enten som 10 meter brede striber eller som sammenhængende bælter hvor der slås baner så kirkeuglerne kan se og fange byttedyrene når de bevæger sig mellem områderne med tæt græs. Der det er muligt, bliver det lave græs holdt åbent af græssende husdyr (Figur 1), som ud over at holde græsset kort også bidrager med gødning som mange insekter lever af.

Lodsejerne opfordres også til at lade kvasbunker stå. Disse er både vigtige levesteder for mus og insekter og gode siddeposter for kirkeuglerne. En stor kvasbunke vil desuden kunne fungere som sikkerhed hvis der skulle komme en rovfugl forbi, og vil derfor kunne bruges af kirkeuglerne til jagt når det er skumring eller dagslys.

Når kirkeuglebestanden i Østhimmerland i 2023 eller 2024 forventes at har vokset sig større end ti par, og man så småt kan begynde at satse mindre massivt på fodring som bestandsfremmende virkemiddel, vil vi have ’råd’ til hvert år ikke at fodre nogle af de par hvor der er gennemført habitatforbedringer. Hvis parrene i gennemsnit kan få 2½ unge på vingerne uden fodring, så har vi en natur-baseret løsning til at bestanden kan blive selvsupplerende uden kunstig fodring.

GPS-undersøgelser af ynglefugle kombineret med redekameraer vil vise hvor uglerne finder byttet.

Kirkeugler lever af mange forskellige typer bytte (insekter, regnorm og smågnavere) som de finder i forskellige habitattyper og afstande fra reden. De skifter også meget mellem jagtformer og bytte i forhold til vejrforhold.

For at undersøge hvor kirkeuglerne finder deres mad under forskellig vejrforhold og tidspunkter af døgnet (de kan også jage om dagen, men må da passe meget på andre rovfugle og derfor jage fra skjul) skal vi fra og med 2023 studere dette ved kombinere GPS-mærkning (Fig. 1, 2) med videooptagelser som viser hvilke typer bytte forældrene bringer til reden.

Vi er især spændte på at se, hvor megen tid de bruger i og hvor stor en del af deres bytte som de henter fra de arealer som plejes for deres skyld.

Vi forventer at videooptagelserne fra rederne (2-3 kameraer per rede) vil blive streamet, så du på denne hjemmeside vil kunne følge med i hvad der sker i redekasserne mens der er unger.

GPS-undersøgelser af unge kirkeuglers skæbner og adfærd

I 2019 GPS-mærkede vi ni kirkeugleunger kort før de fløj fra reden (Fig. 4) for at undersøge hvor godt de overlevede og ikke mindst hvordan og hvor langt de bevægede sig for at finde mager. Ud over en GPS-logger, indeholdt deres rygsæk også en radiosender som gjorde at vi kunne spore dem i landskabet og downloade de GPS-positioner som viste hvor de havde været i mellemtiden.

Fordi uglerne kunne spores, var det også muligt at forbedre deres levemuligheder vinteren igennem ved at give dem adgang til foder og opsætte redekasser der de etablerede revir.

Fire af ungerne døde før de forlod deres hjemstavn, men de sidste fem blev fulgt til året efter.

Kun en af de fem ungfugle fandt en mage før den næste ynglesæson. Dette par blev registreret som ynglepar og er blev fordret siden fordi ungfuglen kunne radio-spores. Tre af de sidste fire unger er dog siden blevet genfundet som ynglefugle.

Den ene af disse ugler havde en hel speciel historie. Den forsvandt nemlig fra forskerne kort efter at den havde forladt forældrenes revir. To senere blev den observeret som ynglefugl i Sønderjylland som kun har et eneste kirkeuglepar tilbage. Da fuglen blev genfanget i foråret 2022, viste dens logger at den havde fløjet på kryds og tværs af Jylland og befandt sig på Djursland da dens logger løb tør for strøm. Året efter blev den blev fuglen observeret som ynglefugl i Føvling i Sønderjylland.

Sporingsundersøgelserne af de ni ungfugle viste overordnet at unge kirkeugler er forbavsende gode til at finde mager, og ofte vil søge tilbage til det område hvor de er klækket, hvis de i deres søgen ikke kan finde mager.

Vi vil gerne genoptage dette projekt, hvis der på et tidspunkt skulle blive økonomisk muligt igen at GPS-mærke ungfugle. Ikke mindst fordi radiosporingen også kan bruges til at finde nydannede kirkeuglepar.