Stedet, der vælges til opsætning af kirkeuglekassen, bør ligge i umiddelbar nærhed af et areal med vedvarende græs. Græsset skal holdes kort af græssende kreaturer eller heste. Det er en fordel, hvis der er gamle frugttræer eller stynede træer i nærheden. Der må dog ikke være tale om større bevoksninger som lunde eller skove, da kirkeuglen ikke kan leve, hvor der også er natugler. I forbindelse med opsætning af kassen, bør kassen opsættes således mår og mink ikke har direkte adgang til redekassen.

Der er udviklet en ny kassetype med lidt mere plads og luft til ugleungerne, men man kan også lave den traditionelle type, der dog levner mindre plads til uglerne.
Se tegning og instruktioner til den nye kirkeuglekasse her - PDF


Den traditionelle kassetype:

Materialer

Den traditionelle kassetype bygges af samme vandfaste materiale som ovenstående nye type.

Kassen bygges af krydsfiner (10-20 mm), spånplader eller ubehandlede brædder (10-20 mm). Den males med en vandbaseret maling, der skal forøge holdbarheden under udendørs forhold. Lad kassen “dampe” godt af inden ophængningen.

Ophængning

Kassen kan hænges op enten inde i en lade, under tagudhænget eller i et træ. De fleste af de opsatte kasser sidder dog på en bygning. Indvendigt kan kassen sættes på en hanebjælke. Det er vigtigt, at uglen har adgang til kassen og rummet, hvor kassen sidder hele året.

Kassen kan også placeres udvendigt på en bygning i 4-5 m’s højde – helst på en øst- eller nordvendt væg. Da kassen er udsat for vejrliget, er det bedst at hænge den helt oppe under tagudhænget. Der kan også vælges en placering i et træ. I så fald skal kassen helst højere op end 4-5 m.

Hæng kassen så det er så svært som muligt for en kat eller en mår at komme ind i den. Til slut lægges der et tyndt lag halm i bunden af kassen.

Kirkeuglen har også brug for gode hvilesteder. Derfor er det vigtigt, at der hele året er indflyvningsmulighed til lader, lofter eller hulrum under taget. Det kan også være i gamle, stynede poppel- eller piletræer.